Min
dyrlæge, som jo vidste at min sorg var stor over tabet af Shiva, ringede
en dag til mig.
"Hvordan har du det med mellemschnauzere?". Joh, det var da en schnauzer!
"Jeg kender en lille 5 mdr. hvalp, der skal sælges nu, må
jeg sige til opdrætteren at hun lige smutter en tur hjem til dig?" Jah, man kunne da altid se på hunden.
Nu ved alle jo hvordan det går, når man bare skal
se en lille hundehvalp.
Simba
flyttede ind.
Copenhagens Dream Girl. Hun var godt nok kun en mellemschnauzer og tilmed p/s, men
hold op hvor var hun dejlig, og hun skulle komme til at betyde mere for
mig end jeg på det tidspunkt, kunne forestille mig.
2 mdr. senere fik Simba
selskab af Riesenschnauzeren
Skovmosegaard Duchess. Selvom Shiva og Duchess havde samme far og mor, var de meget
forskellige, både af udseende og natur, så træningen med Duchess, blev
ikke nær så intens, som med Shiva. Duchess var ikke nær så interesseret
i at gøre hvad mor sagde og der var jo også storesøster Simba hun
kunne lege med. I stedet for træning, besøgte Duchess mange udstillinger. 9 ialt, hvoraf
7 var til en 1.præmie. Simba
var en god storesøster og trods det at hun var lille, forblev hun hele
livet førerhund for mine hunde. Hun elskede at gå til Agility, og at
cykle den lange vej frem og tilbage. At køre med bus, fik hun også
lært, men der skulle mange brækposer og overbærende buschauffører
til. Alle mennesker og især deres hunde, blev budt hjerteligt
velkommen i vores hjem, af hende. Hun elskede når hendes hvalpe kom på
besøg og enten skulle trimmes eller holde sommerferie. I
foråret 1993, flytter Dusty ind, (Skovmosegaard Lemmy) I
efteråret, samme år, kort tid efter at halekuperingsforbudet var
trådt i kraft, blev mine første to kuld hvalpe født. Et kuld sorte
Riesen, 4 hanner og 4 tæver. Og et kuld mellem p/s, 1 han og 6 tæver.
De var selvfølgelig alle med haler.
Det var forholdsvis nemt at finde nye gode hjem til mellemschnauzerne,
men det var meget vanskeligt med Riesen hvalpene. Den sidste drog først
hjemmefra da hun var 11 mdr.